Præsentation

Lejlighederne er udformet som fleksible boligtyper i et eller to planer. Alle er indrettet med gennemlysning fra nord til syd med rumlig sammenhæng mellem køkken og stue og med 2 eller 3 separate værelser. Enkelte lejligheder er dog 1 værelses boliger.

I lejligheder med 4 værelser har 2 af værelserne egen hems m. ovenlys. Der er 7 huse fordelt på 3 buede rækker med 1½ etage, 2½ etage og 3½ etage.

I buen med 3½ etage findes elevator. Lejlighederne henvender sig til dem der har brug for en mindre bolig: til den lille familie, til det unge par, den enlige eller et par venner.

Alle stuelejligheder har små private haver mod syd. De øvrige lejligheder har store sydvendte altaner. I fællesarealerne mellem bygningerne danner cykelskurenes placering små oaser for fællesskab, boldspil og leg.

Parkeringen afvikles ligeledes mellem bygningerne. En stiforbindelse mellem bygningerne binder boligbebyggelsen sammen med områdets store grønne fællesareal.

Boligerne er opført i gedigne materialer med solgule teglsten, Velfac træ/alu facadevinduer, -altandørspartier og - døre, sort tegltag, mange Velux ovenlysvinduer, altaner i galv. stål m. ædeltræsbund og -håndliste, bad m. mørk grå gulvklinker, hvide vægfliser, gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler og hvide skabe, lyse asketræsgulve, kvalitetskøkkener i lys ahorn m. alusokkel, skuffer, opvaskemaskine, glaskeramisk nedfældningskomfur, varmluftsovn, køle/fryseskab og emfang.

Alle hårde hvide varer er af mærket AEG, i rustfri stål og integrerede. Garderobeskabe i entré og klædeskabe i alle værelser i lyst ahorn. Kosteskab.

Der er ført StofakabelTV/radio/internet samt TDC telefon/Internet til alle rum med så stor signalstyrke, at internet/TV/radio kan tilgås fra et vilkårligt stik.

Der er egen vand-, varme- og elmåler i hver lejlighed. Til hver lejlighed hører et udendørs aflåseligt cykelskur, som også kan benyttes som pulterrum, havehus eller et lille værksted.

Livet i Skejbyparken 18-62